Ræða Jónínu Bjartmarz samstarfsráðherra í almennu umræðunum á 58. þingi Norðurlandaráðs miðvikudag 1. nóvember 2006

Efter min mening har samarbejdet mellem regioner som det vi har i Norden nok aldrig været så vigtigt som netop nu. Opdelingen af verden i regioner går i spænd med globaliseringen og i en globaliseret verden er konkurrencen også hård. Det nordiske samarbejde har dybe rødder. Heri ligger uvurderlige værdier som man i mange andre dele af verden misunder os. Vi skal udnytte det forskud som samarbejdet giver os i konkurrencen med andre regioner i det internationale samfund. Vi skal udnytte den styrke der ligger i at kunne tale med én stemme i fælles interesser. Efter min mening kan den nordiske nytte ikke være mere indlysende.

Det nordiske samarbejdes profil er værdifuld – den må vi ikke forsømme. ”Norden” skal være vores brand i det internationale konkurrencemiljø, det skal fremkalde bestemte associationer. Vi er nødt til at vide, hvilke associationer det er, og om de stemmer overens med hvad vi helst vil. Efter min mening er det lige så nødvendigt at kultivere samarbejdets profil som dets indhold.

Men hvor er vi på vej hen med nordisk samarbejde i det 21. århundrede? Nordisk samarbejde er ikke undtaget de krav som den forøgede globalisering stiller. En af de vigtigste forandringer er, at det er blevet mere ekstrovert end det var oprindeligt.

Det vidner samarbejdet med nærområderne, EU og andre multinationale organisationer i Nordeuropa om. Vi retter blikket udad mod alle fire verdenshjørner og inviterer vores naboer til samarbejde når vi kan se at begge parter vinder ved det. Men vi må ikke glemme at ydergrænsen for den region som vi kalder Norden også ligger mod vest, langt ude i Nordatlanten. Den demarkeres af Vestnorden; Færøerne, Grønland og Island. Her har Norden interesser til fælles med naboer der bor på den anden side af den nordiske regions ydergrænse mod vest. Nordatlantens og Arktis´ anliggender er kun to eksempler på de interesser der her står på spil.

Vi må aldrig glemme at kultivere den side af samarbejdet der er introvert. Her ligger fundamentet, her er hjørnestenene, her er limen i selve samarbejdet. Det fælles arbejdsmarked, fælles grænser, sprogsamarbejdet, kultur- og uddannelsessamarbejdet, forsknings- og innovationssamarbejdet, samarbejdet om social- og sundhedsspørgsmål: det drejer sig alt sammen om de nordiske landes indbyrdes samarbejde og har med nordboernes grundlæggende værdier at gøre. Her er kernen i samarbejdet, som vi ikke må tabe på gulvet. Her ligger de værdier som vi skal bruge til at gøre Norden til en global vinderregion.

Fru president,

Globaliseringen har ført til at afgrænsningen mellem forskellige kultursamfund ikke er så skarp som tidligere. Nye generationer af klodens befolkning ser potentialer og muligheder for at skabe sig en tilværelse og søge lykken langt fra hjemstavnen. Det bliver stadig mere almindeligt at folk med forskellig tro og forskellig kulturel baggrund sammen udgør et samfund. Samfund der hidtil har været forholdsvis homogene forandrer sig hurtigt i retning af mere diversitet. For 10-15 år siden var det islandske samfund meget homogent – det er ikke tilfældet i dag. Vi taler om samfundsændringer der ofte sker så hurtigt at tankegangen ikke når at følge med. Mistillid og fjendskab opstår mellem kulturgrupper og fordomme mod religioner som vi ikke forstår. Det er desværre både nye og gamle sandheder. Der har ofte været behov for gensidig forståelse og sameksistens mellem verdens folk, men nu er det en nødvendighed. Derfor er initiativet Co-existence of Civilizations, der nu er igangsat, både imponerende og unikt.